Fri Fragt ved køb over 500 kr. 🚚

Grünbag - City Limited Edition

Grünbag - City Limited Edition

Forhandler
Grünbag
Normalpris
849,00 kr
Udsalgspris
849,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms.

City Crossover/Limited Edition

City er en smart og praktisk skuldertaske med plads til A4 + bærbar. Den er derfor perfekt til både arbejds- og studieliv. Denne City model har to indvendige lommer: én til pung og andre værdigenstande og én til dokumenter eller en lille bærbar computer. Desuden er der en ekstra udvendig lomme. Det er en klassisk taske, der helt sikkert er mere rummelig, end den ser ud, og den foldbare top giver dig mulighed for lige at fylde lidt ekstra i, hvis det skulle blive nødvendigt. Tasken lukkes let og hurtigt med en velcro-snip.

Miljøvenlig Taskeproduktion

Vores City crossover er lavet af restmateriale fra pressenningproduktionen i Danmark. Vi indsamler det materiale, som bliver skåret fra, når forskellige virksomheder producerer pressenninger til lastbiler og partytelte. Materialerne er kasserede fordi de er fraklip og rester, de har derfor aldrig været i brug, hverken på de europæiske motorvejer eller til diverse havefester og festivaler. De er med andre ord ubrugte og meget meget velegnede til taskeproduktion. De er både slidstærke og så mister de hverken farve eller facon på trods flittig brug. Dette stærke materiale går igen i rigtig mange af vores tasker og også i denne City.

Tasken har en regulerbar skulderrem, der er lavet af genanvendt polyester. De indvendige lommer er lavet af såkaldt meshbanner, som har været brugt som reklamebannere rundt omkring i Danmark.

Er tasken vandtæt?

Materialet er 100% vandtæt, men tasken bør ikke placeres direkte i vand, da sømmene ikke er forseglede/svejsede. Ikke desto mindre er sømmene meget stramme/tætte, så tasken er en god ledsager selv på regnfulde dage.

Dimensioner (HxBxD): 35 x 28 x 12 cm

Vægt: ca. 600 g

Volume: 12 L

Skulderstropper (max): 130 cm